Efter første verdenskrigs afslutning blev det ved fredsforhandlingerne i Versailles aftalt, at grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle til afstemning. Men hvor skulle den nye grænse gå?
Artikel offentliggjort i “DA”
I en ideal verden vil ethvert valg opfylde to ting: de skal være frit og fair. Enhver voksen borger skal frit have mulighed for at vælge et parti eller en kandidat, og hver enkelt stemme skal have samme værdi. Sikring af et frit valg er en sag for lovgivningen og dermed et juridisk problem. Hvad så med sikring af et fair valg?
Mon ikke de fleste vil svare Pythagoras’ læresætning på spørgsmålet om hvilken ligning, man fra matematikundervisningen husker bedst. Den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt henviste i sin åbningstale til Folketinget i 2012 til Pythagoræiske Læresætning, da hun fremlagde regeringens fremtidsvision for folkeskolen. Ifølge Statsministeren ville matematikken flytte til skolens værksted, og lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag ville få Pythagoras’ sætning til at hænge bedre fast.
I disse tider er medierne fyldt med matematiske modeller. De matematiske modeller danner baggrund for de beslutninger, som myndigheder og politikere træffer grundet udviklingen af COVID-19 pandemien, men hvordan gør de egentlig det?
En af de mest udbredte naturvidenskabelige modeller er normalfordeling, der blev introduceret omkring 1730 af matematikeren Abraham de Moivre (1667-1754). Normalfordelingen beskriver en teoretisk ideel fordeling af en række observationers værdier og anvendes til at beskrive, hvordan et stort antal observationer, fx af højden eller vægten af hver enkelt person i en stor og ensartet gruppe, fordeler sig (spredning) omkring deres gennemsnit (middelværdi).
Leonhard Euler satte matematikken på formler og typisk i form af ligninger. Før 1700-tallet eksisterede der stort set ingen formler i naturvidenskaben. Men gradvist blev naturvidenskaben matematiseret. Symboler for fysiske og matematiske størrelser blev forbundet ned bl.a. gange- og lighedstegn i kompakte og sammenhængende formler og skabte derved et nyt tegnsprog i matematikken og naturvidenskaben.
Det var den kendte matematiker Leonhard Euler, der i 1736 gav startskuddet til dannelsen af grafteorien, da han undersøgte og løste det nu klassiske problem om de syv broer i byen Königsberg.
Vi har tidligere beskæftiget os med den tyske fodboldlegende Uwe Seelers fod og prøvet at kaste et lys på forholdet mellem skostørrelse og fodvolumen. Fod kan dog også være en længdeenhed, og I har måske oplevet, at jeres matematiklærer har sagt noget i stil med ”hvor mange hvad?”, når I havde glemt enhederne i jeres udregninger.
Inden længe skal juletræerne pyntes i mange både tyske og danske hjem, men hvor kommer juletræstraditionen fra, og hvad med det juletræ, som måske snart skal stå i din stue, hvor er det produceret? I denne artikel kan du læse om juletræstraditionens historie og nutidens juletræsproduktion. Dette er krydret med geografisk fakta om de to lande og en ide til dette års matematiske julepynt. Et af Mat-Onlines mål er at…
Hvad ved du egentlig om bananer? Her er et lidt fakta om bananer: Langt de fleste bananer man spiser i dag er af typen Cavendish. De vokser i klaser, som nogle gange kaldes hænder. Hver plante har 9-12 hænder og på hver hånd vokser mellem 14-20 bananer fordelt på to lag. Der bliver produceret ufattelig mange bananer hvert år – primært i Sydamerika – ifølge FAO (FN) blev der eksporteret…