I dag er længdeenheden fod fastsat ud fra meter. Meter er fastsat ud fra fysiske konstanter, ligesom resten af SI-enhederne – med meter bruger man konstanten, lysets hastighed:
1 meter svarer til den værdi (læs afstand), som lyset i vakuum tilbagelægger på 1/299.792.458 sekunder (SI, s. 131)
Men sådan har det ikke altid været, f.eks. var meter oprindeligt i 1795 defineret ud fra 1/100.000.000 af længde af nulmeridianen – den 0° længdegrad ud fra Greenwich, UK (Oprindeligt ud fra Paris). Til dette blev der produceret en officiel meter bar af platin og iridium i 1799. Denne blev der så lavet kopier af – så godt som man kunne –, som kunne bruges lokalt til at definere, hvor lang en meter var. Det samme har man gjort med yard – og dermed fod og tomme – i Storbritannien, hvor man siden 1472 havde en officiel messing bar for yard, der havde sin plads i Palace of Westminster – det britiske Parlament.
Parlamentet brænder
I oktober 1834 er man i gang med at rydde op i et arkiv og i den forbindelse brænder man ”stemme pinde” – tally sticks – i nogle ovne. Desværre brænder man pindene med ovnen åben, så det er lettere at kaste pindene ind løbende og holde øje med ilden. Der opstår en brand i skorstenen grundet en smeltning af kobber i skorstenen og den ekstra ilt de åbne ovne giver. Det foregår ubemærket, men den ekstra ilt får branden til at løbe løbsk og det ender med at Parlamentet brænder ned og næsten hele bygningen bliver efterfølgende revet ned.
To af de officielle britiske standarder bliver beskadiget under branden, yarden og pundet. Det betyder, at man ikke længere har et officielt udgangspunkt for disse to enheder og man skal derfor have lavet nogle nye eksemplarer af de to standardenheder.
Den nye yard, fod og tomme
Heldigvis havde man allerede inden branden gjort sig overvejelser om, hvad man skulle gøre, såfremt man skulle genskabe den officielle standard for yard. Den skulle genskabes ud fra de samme materialer – messing eller kobber –, som den hidtidige og ud fra et penduls svingning over 1 sekund.
Desværre viser det sig, at metoden ikke giver et ensartet svar på yard og dermed foden, da man ved flere forsøg oplever variationer i resultaterne. Dette betød, at man ikke kunne bruge den metode, og der skulle derfor findes en ny.
Som med andre standarder fandtes der kopierer, hvorfra man kunne konstruere en ny. De kopier man brugte var dem der var lavet så tæt på kilden, dvs. kopier lavet direkte ud fra den nu smeltede messing bar. Disse kopier var ikke 100 % nøjagtige, men det blev vurderet, at det var den bedste metode til at sikre, at den nye yard i et rimeligt omfang lå så tæt på originalen som muligt. Et eksempel på sådan en var den kopi, der var sendt til USA, der sikrede at USA havde en standard til at verificere deres længdemål ud fra. Du kan lærer mere om emnet ved at se denne YouTube video af Tom Scott.
I 1855 – 21 år efter branden – var den nye standard klar, og den blev lavet i bronze med markering i guld, der viser længden på en officiel yard ved en specifik temperatur i Fahrenheit. Der blev lavet kopier, så den nye standard kunne verificeres og bruges lokalt. Et eksempel på denne er den amerikanske ’Bronze Yard no. 11’:
Hvorfor er det vigtigt at vide hvor langt noget er?
Men hvorfor er det vigtigt, kunne du måske tænke, og det er det af flere grunde; først og fremmest så giver det et samlet udgangspunkt for forståelsen af og et fælles (matematisk) sprog om længder – en referenceramme og model. Det er essentielt at vide, at når du bestiller en vare ud fra nogle mål, så kan du stole på de mål, så varen passer i størrelsen. Dit målebånd skulle jo gerne følge en standard – ligesom producenten – så du ved, hvor stor, lang og rummelig noget er, f.eks. når du måler op og bestiller et nyt køkken eller bad.
Læs mere:
https://www.youtube.com/watch?v=mmh819Lfgfs
https://www.wired.com/story/book-excerpt-the-perfectionists-history-meter/
http://www.francoiscardarelli.ca/PDF_Files/ESU_Sample_Chapter_Section_1_2.pdf#page=6
Start debatten med en kommentar