Tryk på “Enter” for at springe til indhold
[cookie_statcounter]

Forsker med grænseværdi: Kristian Debrabant​

Kristian Debrabant er født og uddannet i Tyskland. Siden 2011 har han arbejdet hos Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet.

Forsker med grænseværdi er en artikelserie, hvor vi sætter fokus på personer inden for matematik der har krydset grænsen mellem Danmark og Tyskland. Dette er den første artikel i serien, hvor vi har interviewet lektor Kristian Debrabant fra SDU. Kristian Debrabant er født i Tyskland og fandt tidligt ud af at han interesserede sig for matematik. Han endte dog med at dele sin tid mellem to uddannelser, hhv. i matematik og fysik:

“Jeg er matematiker og har været begejstret for matematik siden jeg var ung – fra første eller andet år af folkeskolen. Jeg interesserede mig meget for tal og for spændende opgaver. Efter en længere rejse endte jeg så her og er lykkelig.”

Selv med to 5-årige kandidater i både matematik og fysik tager op samme tid over 6 år, så var det i matematikken at Kristian fandt sin passion. Fysikken var med for at sikre sig og matematikken var for at undre sig:

“Jeg var meget begejstret for matematik, men da jeg blev færdig med gymnasiet var jeg lidt usikker på, om jeg kunne bruge matematik til noget praktisk. Derfor tænkte jeg at jeg heller ville læse to uddannelser: Matematik for jeg rigtig godt kan lide det; og fysik fordi det godt kan anvendes. Det var min lidt naive tankegang dengang.”

Selvom fysikken dengang fremstod som det praktiske og anvendelige, så endte det faktisk med at Debrabant tog fat i den mere abstrakte fysik:

“Det endte med at jeg på kandidaten i fysik arbejdede på noget meget abstrakt, en udvidelse af Einsteins almene relativitetsteori. Matematikken viste sig at være mere anvendelsesorienteret: ‘Numerisk løsning af differentialligninger’.”

Det bringer os ind på emnet om to uddannelser, som man ikke må i Danmark: “Det er jeg lidt uforstående overfor, hvor man afholder unge mennesker fra at læse mere end de nu absolut skal. I Tyskland måtte man læse så meget man ville. Jeg har samtidigt med de to andre uddannelser faktisk også læst datalogi et langt stykke hen ad vejen.”

Kristian Debrabant er født i Halberstadt, nær Harzen og Magdeburg, kendt for Otto von Guericke der lavede forsøg med vakuum, men er opvokset i Lutherstadt Eisleben. Eisleben får den første del af sit bynavn fra bysbarnet, Martin Luther der blev født i byen den 10. november 1483. Udover at være født i en by med Lutherske aner, så endte Kristian Debrabant også med at studere på et universitet opkaldt efter Luther, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg. Her tog han to kandidater og påbegynder sin Ph.d.:

“Jeg begyndte min Ph.d. i Halle og skiftede derefter til (Technische Universität) Darmstadt, hvor jeg var ansat i 8 år. Jeg tog orlov fra Darmstadt for at starte en postdoc i Leuven (Universitet i Belgien). Efter et år fik jeg så en stilling midlertidig professorstilling på universitetet i Mannheim.”

I Tyskland kan ansættelsesprocessen på universiteterne være meget lang, så det er normalt at blive ansat i midlertidige professorstillinger. Efterfølgende, i år 2011, blev han ansat på Syddansk Universitet:

“Som udgangspunkt (endte jeg i Danmark fordi) jeg læste et meget spændende jobopslag og sendte min ansøgning ind. Jeg blev meget overrasket over, hvor hjertelig man blev budt velkommen her fra begyndelsen. Jeg havde jo også ansøgt andre steder i Tyskland, men det var en stor forskel (for mig).”

Debrabant blev hentet på hotellet han boede på i Odense af den daværende institutleder (og nuværende centerleder for LSUL, der deltager i MatKult og MatOnline), Claus Michelsen:

“Jeg blev hele dagen fulgt rundt og der var en masse mennesker, som interesserede sig for mig og gav mig et indtryk af at de virkelig gerne ville have mig til at kommer (til Odense). Imens i Tyskland er det helt anderledes, der er ingen der henter dig, man kan se de andre kandidater som går ud (af jobsamtalelokalet) og så har man to timer – de har ikke meget tid til at snakke med en.”

Derudover blev Debrabant hurtigt tilbudt stillingen som lektor. Faktisk samme dag, hvilket man ikke ser i Tyskland: “Det vil normalt tage et år i Tyskland at blive ansat. Fra jeg sendte min ansøgning (til SDU) indtil jeg fik tilbuddet tog omkring to måneder. Lidt mindre tænker jeg, mens det i Tyskland tager et år”.

Det var den oprigtige interesse og hjertelige velkomst der var med til at overbevise Debrabant med det samme om at det var et godt sted at tage hen.

Forskellen at arbejde og undervise i Danmark og Tyskland ser han ikke som noget der er markant anderledes: “Hvis jeg kigger på de studerende, så har jeg i begyndelsen haft det indtryk at nogle studerende (i Danmark) giver hurtigere op, hvis tingene begynder at blive svære. Det er selvfølgelig ikke en videnskabelig undersøgelse jeg har gjort på det (område), men jeg har enkelte oplevelser (som de ovenstående). Generelt ser jeg ikke den store forskel, der er en forskel i hvordan man arbejder med hinanden. I Tyskland er det, i hvert fald nogle steder, meget formelt, hvor man her har en rigtig god samarbejdskultur.”

En anden forskel er at mange ting kan gøres digitalt i Danmark: “Alle processerne var meget nemme at gennemføre (ved at flytte til Danmark), eks. registrering osv. Mange ting kan jo gøres online. Hvilket de ikke kan i Tyskland, ofte kræves et fremmøde.”

I dag forsker Debrabant i numerisk løsning af differentialligninger med fokus på stokastiske differentialligninger: “En af anvendelserne (for min gren af forskning) er ofte finansiering, f.eks. hvad er en fair pris på en option eller hvordan sælger man en stor mængde aktier optimalt.  Hvis du gør det for hurtigt, så har det en stor indflydelse på prisen, og hvis du venter for længe, så kender du ikke udkommet (udbyttet).”

I dag er en del af Debrabants forskning mere teoretisk orienteret, men han er meget åben for at finde anvendelse for sin forskning: “Jeg har haft nogle samarbejder med TEK (Det Tekniske Fakultet på SDU) omkring robotforskning, med SAMF (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU) omkring økonomiske modeller, med biologi og med biokemi og molekylær biologi.”

Et af de praktiske forskningsprojekter Debrabant har givet sig i kast med er at undersøge den ukendte Hepatitis C population. Her arbejder han med at forudsige skyggetal inden for sygdommen. Et forskningsområde der både er interessant i forhold til folkesundheden, men også spiller godt ind i SDUs nye strategi om at FNs 17 verdensmål skal guide og lede  organisationen, undervisningen og forskningen. “Hepatitis C er faktisk et underpunkt i verdensmålene, så det er decideret nævnt.”

Han blev ikke så overrasket over at flytte til Danmark, men “… der er nogle grundlæggende forskelle i universitetssystemet (imellem Danmark og Tyskland), f.eks. er det i Tyskland mere demokratisk. Institutlederne bliver valgt (blandt medarbejderne/kollegaerne) på en periode på eks. to år, dekanerne bliver valgt og rektorerne bliver valgt. Imens det jo her er meget top-down (styret), hvor rektoren har den fulde magt og giver en del (af den magt) til dekanerne, som så giver en del til institutlederne. Det er noget man skal vide (og være forberedt på), tænker jeg.”

Derudover så mener Debrabant at der er en større grad af frihed indenfor forskningen i Tyskland: “En frihed der er garanteret i grundloven. Hvor det i Danmark i princippet er institutlederen der kan bestemme i et stort omfang, hvad man skal forske i. Det sker så ikke i praksis her på IMADA, hvilket jeg er meget lykkelig for.” Så for ham er forskningen og undervisningen ikke så forskellig fra den han ville have lavet i Tyskland.

Debrabant har boet i Odense i otte år sammen med sin kone: “Jeg er rigtig glad for Odense og jeg synes det er utroligt den indsats de gør for spændende kulturelle aktiviteter, eks. festivaler. De prøver at gøre deres bedste for at blive bedre på alle områder.”

De er begge matematikere og mødte hinanden i Darmstadt. Hun forsker inden for statistik og er i dag tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU:

“Jeg bor i centrum af Odense. Jeg kan godt lide at bo midt i byen, så man har kort vej til indkøb og kultur. Den har den rigtige størrelse (der er ikke langt til de fleste ting), før har jeg boet i Darmstadt og den har omtrent samme størrelse. Det passer mig rigtig fint.”

“Jeg tror ikke at jeg har ændret mig så meget, men når jeg passerer grænsen, så skal jeg passe på med ikke at være dus med alle andre. Det er lidt svært. Det sker at jeg glemmer det og så kan det godt være at nogle kigger lidt forundret. At være dus med alle er noget man vænner sig hurtigt til. Undtagen dronningen, men hende møder jeg ikke så tit.”

Det er en af de ting han har taget til sig og når det så en sjælden gang sker at han bliver tiltalt ‘de’, så er det blevet hans tur til at undrer sig.

Du kan se en oversigt over Kristian Debrabants udgivelser her.

 

Start debatten med en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *