Tryk på “Enter” for at springe til indhold
-

Leder: Juli 2021

Matematik beskrives ofte som noget sikkert og stabilt. Noget man kan regne med. Noget hvor man kan sætte streg under facit, tænke i lige streger og endimensionelle flader: tingene er retvinklede, regulære, lineære, standardiserede, normale og retvisende. Alle disse begreber er matematiske begreber, som tager udgangspunkt i matematiske forståelser af linearitet og retvinklethed.

Men hvis man ser på, hvordan matematikken har udviklet sig over de sidste 2500 år, så er det tydeligt, at matematik ikke kun er sikker og stabil. Matematik er også historisk indlejret. Matematikken forandrer sig over tid, og matematiske praksisser er også sociale og kulturelle praksisser. Matematik er Kultur! Mange matematiske mål og standarder er blevet til i forbindelse med håndværksmæssige praksisser.

Et kig tilbage til, hvordan matematikken blev brugt for fx 2500 siden, og spørgsmålet, om matematik er opdaget eller opfundet, kan åbne vores øjne for, hvordan vi kan opdage og opfinde matematik i dag. Det kan være med til at give matematikundervisningen mening for eleverne og give dem indsigter i, hvad den kan føre med sig i deres hverdag nu uden for skolen og i deres fremtidige job. Og det er dét, de ifølge fagformålet for matematik skal:

”… udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.”

 

Matematiklærerens fornemmeste opgave ligger i at omdanne første del af sætningen: ’de udviklede kompetencer og opnåede færdigheder og viden’ – til anden del: ’at bruge matematikken hensigtsmæssigt i elevernes liv nu og i fremtiden’. Heri ligger det vigtigste i matematikundervisningen, så den ikke kun medfører matematisk indlæring men også matematisk dannelse.

 

Videnskabelige og teknologiske frembringelser er med til at forme menneskelige, naturmæssige og samfundsmæssige virkeligheder. Professor Claus Michelsen har på disse spalter og andre steder vedvarende arbejdet med at fremme dette budskab. Nu har jeg overtaget lederpladsen her og andre steder, men budskabet bæres videre: det er vigtigt at matematikken og naturvidenskaben forstår sig selv som alment dannende, at elever lærer at bruge matematikken hensigtsmæssigt i eget liv, og at lærere bidrager til at danne børn og unge mennesker, som forstår hvordan videnskab og samfund spiller sammen.

 

Matematik og kultur spiller sammen, og videnskab og teknologi er med til at forme menneskelige, naturmæssige og samfundsmæssige virkeligheder. Derfor er det vigtigt at forstå, at der altid kan og skal stilles spørgsmål ved videnskabelig viden. Hverken matematik, teknologi eller videnskab er stabile og uforanderlige størrelser. Kulturel og historisk forståelse af matematik er med til at muliggøre forståelsen af dette. På den måde er matematik og kultur sammen om at bevidstgøre og bidrage til dannelse.

 

Matematikken udvikler sig ligesom universet vedvarende forandrer sig.

En af mine kolleger fra Institut for Matematik og Datalogi, Ralf Zimmermann, svarede på spørgsmål i forbindelse med et oplæg på Syddansk Universitets naturvidenskabelige fakultet. Han blev spurgt, hvad hans største faglige udfordring er. Han svarede: ”Jeg forsøger at beskrive naturen med matematiske modeller, der kan beregnes effektivt, men naturen er ikke lineær, og det er en stor matematisk udfordring.”

Både matematikken, videnskaben og verden forandrer sig vedvarende. Udfordringen peger på begrænsninger i vores nuværende forståelses- og repræsentationsformer.

Analytiske og statistiske tilgange kan ikke til fulde indfange verdens kompleksitet, men arbejder med tilnærmelser, og dét at nå frem til præcise forudsigelser om dynamiske systemer er meget vanskeligt.

 

I denne 4. udgave af MatOnline bliver fortid og fremtid bundet sammen.

 

Helle Lykke Østerby trækker i sin artikel ”Hvad er matematik?” en rød tråd fra år 1800 f.kr., hvor man i det egyptiske rige primært brugte matematikken til at løse praktiske problemer over antikkens Grækenland 1500 år senere, hvor man så matematik som en teoretisk og eksakt videnskab og op til i dag, hvor fx myndigheder og politikere træffer beslutninger på baggrund af matematiske modeller.

 

Dyk også ned i de artikler, der beskæftiger sig med hverdagens matematik: Hvad sker der fx, når to sæbebobler sætter sig sammen? Og kan man opstille en model, der beregner sandsynligheden for at score mål i en fodboldkamp, alt efter hvor man står på banen?

 

Jeg ønsker dig god fornøjelse med læsningen.

Start debatten med en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *