Tryk på “Enter” for at springe til indhold
[cookie_statcounter]

Kvinder i matematik: Emmy Noether

Matematik, science og tekniske fag har traditionelt været mændenes domæne, og det er det i et vist omfang stadig. Ifølge Region Syddanmarks uddannelsesbarometer udgør kvinderne på de almene gymnasiale uddannelser 62 % af årgang 2018, men 35 % af eleverne med fysik på højt niveau, 58 % af eleverne med kemi på højt niveau og 56 % af eleverne med matematik på højt niveau. Ser vi på videregående uddannelser indenfor det såkaldte STEM-område, dvs. naturvidenskab, teknologi og IT, så tegner der sig et endnu tydeligere billede af, at langt færre kvinder end mænd vælger at studere naturvidenskab. Ifølge data fra KOT (Den Koordinerede Tilmelding), så var der i 2018 4.827 kvinder og 9.822 på STEM uddannelserne i Danmark, mens der på de øvrige uddannelser var 32.043 kvinder og 18.251 kvinder. Et lignende billede tegner sig i Tyskland, hvor ifølge en artikel i Handelsblatt den 26.03.2018 i studieåret 2016/2017 var omkring 198.000 kvinder, der blev optaget på STEM universitetsuddannelserne, men mere en dobbelt så mange mænd blev optaget.

Emmy Noether (1882-1935) [Public domain] via Wikimedia Commons

Historien er fyldt med beskrivelser af mænd, som har bidraget til matematikkens udvikling. Derimod er historierne om kvindelige matematikere sparsomme. For eksempel uddelte Det Norske Videnskabsakademi i 2019 for første gang nogensinde Abelprisen, der populært kaldes ‘matematikkens Nobelpris’ til en kvinde, Karen Keskulla Uhlenbeck fra University of Texas i Austin i USA. Keskulla Uhlenbeck var i øvrigt i 1990 hovedtaler i Kyoto i Japan ved International Congress of Mathematicians, der er verdens vigtigste forsamling af matematikere. Det gjorde hende til den anden kvinde i historien, som har gjort netop dette. Den første kvindelige hovedtaler var den tyske matematiker Emmy Noether (1882-1935) i 1932. Historien om Emmy Noether viser, hvor vanskeligt det har været for kvinder at begå sig i matematik. Ifølge Einstein var hun en af verdens førende matematikere. Men på trods af denne anerkendelse, blev hun på rund af sit køn mødt med mange fordomme. Emmy Noether kom fra en prominent tysk familie inden for matematik. Hendes far Max var professor i matematik på universitetet i Erlangen i Bayern. Trods hendes åbenlyse talent for matematik, blev hun i første omgang nægtet optagelse på universitetet. Og da hun endelig havde opnået sin doktorgrad i matematik, kunne hun ikke få ansættelse på et universitet. Trods mangel på ansættelse og titler blev hun i løbet af kort tid en af verdens førende forskere inden for området matematikken om symmetri. Dette område er på den ene side meget kompliceret og på den anden side enkelt, da det kort sagt handler, at en ting er symmetrisk, hvis vi kan gøre et eller andet ved den, og den ser ud som før, når vi er færdige. For eksempel er en cirkel symmetrisk, da vi kan rotere den flere gange, og den ser stadig ud som før.

Emmy Noether er specielt kendt for ’Noethers sætning’ fra 1915, der fortæller os, at symmetri fører til bevarelseslove. Så hvis en fysisk lov ikke ændrer sig, når vi udsætter den for en bestemt operation, så er den er symmetrisk under den operation, og den fysiske lov ændrer sig ikke over tid. Noethers Sætningen revolutionerede fysikken, da den giver en praktisk anvisning på, hvordan der kan opnås ny indsigt i fysik: Identificer en symmetri, og det tilhørende bevarelseslov vil så give mulighed for at udføre meningsfulde beregninger. I fysikken har bevarelseslove en helt særlig stilling, faktisk er de fysikkens brød og smør. De fleste af fysikkens store love indeholder et udsagn om bevarelse. Således siger Newtons første lov, at en ting i bevægelse forbliver i bevægelse, mens en ting i hvile forbliver i hvile. Loven fortæller os, at den fysiske størrelse impuls, der er tingens masse ganget med dens hastighed, er bevaret. Vi kan illustrere sammenhængen mellem denne bevarelseslov og symmetri med et simpelt eksempel. Betragt en ishockeypuck på en meget stor og frossen sø. Vi sætter pucken i gang med et slag, og mens pucken bevæger sig, er søen den samme, og vi har en symmetri. Og hvis der ikke er friktion sig på søen, så vil pucken fortsætte sin bevægelse. Men bevarelsesloven holder kun så længe, der er symmetri. Et hul i isen vil ødelægge symmetrien og få pucken til at lande på bunden af søen og falde til hvile – og bryde Newtons første lov.

Ved Hitlers magtovertagelse i 1933 måtte Emmy Noether stoppe sine aktiviteter i Tyskland, da hun både var jøde og politisk aktiv. The Rockefeller Foundation hjalp hendes med at få en stilling ved Bryn Mawr College i Pennsylvania i USA, hvor der var en lang tradition matematisk forskning. Det gjorde muligt for Emmy Noether, at forsætte sin forskning i matematisk indtil sin død i 1935. Einstein skrev i forbindelse med Emmy Noethers dødsfald:’Fräulein Noether var det mest betydningsfulde kreative matematiske geni, vi har oplevet, siden kvinder fik adgang til højere uddannelse’. 

Start debatten med en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *