Tryk på “Enter” for at springe til indhold
[cookie_statcounter]

Leder: Uden om matematikken

Matematik er en hoveddrivkraft bag naturvidenskab og teknik, og matematik-entusiaster peger på matematikkens særstatus som en form for universelt sprog, som kan benyttes til at kommunikere på tværs af naturvidenskab, og som på grund af abstraktion og ensartethed kan forstås og benyttes på tværs af kulturelle grænser. Matematik fremhæves som en særligt ‘ren’ erkendeform.

Den type af renhed er der ikke meget af i dette nummer af MatOnline, hvor vi sætter fokus på det, der ligger lige uden om matematikken. Vi ser på, hvordan matematikkens renhed kan problematiseres ud fra dens anvendelser og på, hvordan matematik varierer på tværs af kulturer. Er det for eksempel vigtigt, at matematikere uddannes til at vurdere og tage stilling til, hvordan deres fag benyttes og til hvad? Matematiske modeller bliver i samfundsmæssige diskussioner og i offentligheden gjort til vægtige retoriske virkemidler, som benyttes til at styrke særlige styringsmæssige og politiske dagsordener.  Et aktuelt, dansk eksempel på dette er den rolle, en særlig matematisk visualisering har spillet på en stor del af regeringens pressemøder under corona-pandemien. Der kan være både etik og politik indblandet i kommunikation med brug af matematiske modeller. Matematiske modeller kommunikerer og bliver fixpunkter i offentlig kommunikation. Dette skriver Viktor Rohr om i artiklen ‘Matematik og etik’, hvor han blandt andet kommer ind på, hvordan matematik kan bruges både til at afslutte en krig og skabe krig, og hvor han også diskuterer anvendeligheden af modeller, som kan bruges til at forklare kompliceret stof på en enkel måde; men også kan bruges til at manipulere med. Selv om de enkelte tal i en model ikke kan diskuteres, kan modellen sagtens læses forskelligt og dermed føre til forskellige tolkninger.

Det samme gør sig gældende i Helle Lykke Østerbys artikel om en særlig type opgaver: Which One Doesn’t Belong? (WODB) eller på dansk: Hvilken hører ikke til? “Nogle mennesker tror, at vi i matematik altid leder efter ét rigtigt svar”, skriver Helle og fortsætter: “men der findes mange forskellige opgaver i – og anvendelser af – matematik, hvor der findes mange forskellige svar på det samme spørgsmål”.

Løsningen af WODB-opgaver afhænger i høj grad af øjnene, der ser. Der er ikke én rigtig løsning eller ét rigtigt svar, og opgaverne illustrerer meget levende, hvor meget ens verdensbillede påvirker tolkningen af det, man ser. Læs med i Helles artikel, hvor der er flere sjove og tankevækkende eksempler på WODB.

Går vi ind i klasselokalet, hvor børn og unge lærer at forstå og bruge matematik, hvad er så vigtigst, når vi skal vurdere, hvad de har lært, og hvor dygtige de er blevet: en målbar enhed og nogle tal, vi kan sætte to streger under, så vi kan sammenligne på tværs af elever, skoler og lande? Eller en vurdering, som bygger på fortolkninger af forhold, som gør sig gældende for den enkelte elev i den sammenhæng, eleven er i? I Natasha Sterups artikel læser vi, at der ikke behøver at være tale om et enten-eller; men at dét, hun kalder ‘det grå grænseland’ mellem de to tilgange med fordel kan kombineres, når vi undersøger kvalitet i undervisningen og udbyttet af den. 

Glæd dig også til David Markvart Kristensens fortælling om fortidens kvindelige matematikere, og kast dig ud i magi med spillekort, som du får præsenteret i artiklen om korttricks.

God fornøjelse med læsningen!

Start debatten med en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *