Dette nummer af MatOnline handler om forskellige implicitte og eksplicitte måder at lære matematik på. Man kan lære matematik af at spille kort, have et fritidsjob eller ved at løse Det eventyrlige Matematik-mysterie. Undervisning kan sætte matematik i spil på forskellige måder, og matematik kan spille forskellige roller i undervisningsforløb. Men er det rigtig matematik-læring, når man lærer matematik uden at være bevidst om, at man gør det?
Denne problemstilling arbejder matematik-kandidatstuderende Rasmus Bo Petersen med i sit matematik-didaktiske speciale ved SDU, som du kan læse om i Jesper Dalgaard Pøhlers artikel her. Motivationen for specialet kommer af den overbevisning, at elevers manglende tro på egne evner inden for matematik kan stå i vejen for deres interesse for og udvikling af kompetencer inden for alle de naturvidenskabelige fag.
Forskning peger på, at det er vigtigt, at den lærende selv oplever, at vedkommende lærer: man skal vide, hvad man bliver god til, og være bevidst om egen kunnen – men gælder det også for læring af matematik? Eller kan der være situationer, hvor det faktisk er en god idé, at man skjuler matematikken, og hvor den lærende lærer uden at være bevidst om, at det man lærer er matematik? I tilfælde, hvor man ikke tror, at man kan finde ud af matematik eller har negative oplevelser med eller opfattelser af matematik, kan den skjulte matematik måske være en farbar vej.
Rasmus Bo Petersen er nysgerrig efter, om den skjulte matematik kan motivere nogle af de elever, der fra starten har blokeringer og forestillinger om, at de ikke ”kan det dér med matematik”. Rasmus’ speciale har som mål at udvikle STEM-undervisningsforløb, hvor matematikken spiller en central rolle. Specialet bygger videre på en tidligere studieopgave og på LabSTEM projektet, som er forankret på SDU og finansieret af Novo Nordisk Fonden og Region Syddanmark.
Kortspil er et eksempel på implicit matematik. I kortspil er matematikken implicit, fordi selve spillet og ønsket om at vinde er i fokus. Måske tænker spillerne slet ikke over, at det er matematik de anvender, mens de spiller. Så kortspil er et eksempel på, at man sniger matematikken ind.
Det samme kan man sige om de problemstillinger, Karl-Otto Nymark Markussen beskriver i artiklen om MatKults Matematikuge, som løber af stablen den 23. til 29. april. Her kan børn, unge og deres forældre finde postkort med matematiske grublerier forskellige steder i Schleswig-Holstein, Region Syddanmark og Region Sjælland, blandt andet hos MatKults netværkspartnere Naturama i Svendbog, Phänomenta i Flensborg og Universe i Nordborg på Als. Desuden kan man i Odense komme på en eventyrlig vandring i H.C. Andersens fodspor, mens man løser matematiske opgaver undervejs i jagten på den forsvundne portnøgle. Projektet hedder ”Det eventyrlige Matematik-mysterie”, og det tilhørende opgavehæfte findes både på tysk og på dansk.
Hvad matematik egentlig er, er også omdrejningspunktet i Helle Lykke Østerbys artikel Hvordan ser fremtidens matematikundervisning ud, set med elevernes øjne? om fremtidsforestillinger om matematik. I artiklen fortæller Helle om MatKults Fremtidsseminar, som fandt sted den 14. marts, hvor danske og tyske 15-16-årige elever – på baggrund af deres egne oplæg – drøftede, hvilken matematik de regner med at skulle bruge i deres fremtidige liv og arbejdsliv, og hvorfor matematik er vigtig. Emnet stiller spørgsmål til matematikkens rolle i vores samfund og i hverdagslivet. Hvad bliver det vigtigt at kunne inden for matematik i fremtiden, og hvordan skal fremtidens matematikundervisning se ud?
Ifølge eleverne i MatKULTs fremtidsseminar skal der være større sammenhæng mellem matematik i skolen og elevernes hverdag, og der skal være gode begrundelser for emnevalget – det vil styrke motivation og meningsfuldhed. Desuden ønsker de større variation i undervisningen, fx med inddragelse af kropslig bevægelse og forskellige tilgange til opgaveløsning.
Forskelle i brugen af digitale hjælpemidler var et interessant tema, som dukkede op på Fremtidsseminaret, og som Jesper Dalgaard Pøhlers artikel ’Er digitale hjælpemidler i matematikundervisningen en hjælp?’ også sætter fokus på. IT fylder meget i de danske elevers matematikundervisning, men ikke ret meget i de tyske elevers.
I Danmark indfører man digitale hjælpemidler i matematik allerede i indskolingen, mens man i skolerne i Tyskland sjældent bruger digitale hjælpemidler i matematikundervisningen. Har digitale hjælpemidler en betydning i udviklingen af elevernes matematiske kompetencer, eller er de bare rare at have?
De tyske og danske elever nåede frem til, at de digitale hjælpemidler netop kan være en vigtig hjælp; men at de også er vigtigt at arbejde uden, når man fx skal lære at forstå matematikkens grundelementer.
Elevernes perspektiver kan forhåbentlig inspirere til at gøre matematikundervisningen mere motiverende og meningsfuld for eleverne i deres hverdagsliv og som borgere i nutidens og fremtidens samfund.
Er du udskolingslærer, og ønsker du selv at arbejde med elevernes forståelse og, hvad matematik er og kan få af betydning for dem, er du meget velkommen til at downloade undervisningsmaterialet, som ligger til grund for Fremtidsseminaret. Du finder det her.
God fornøjelse med læsningen!
Start debatten med en kommentar