Tryk på “Enter” for at springe til indhold
[cookie_statcounter]

Film og lys – når lamper blinker på film

Der er mange ting man skal være opmærksom på, når man vil optage en video. Når du filmer med dit kamera, din telefon eller andet udstyr kan der opstå situationer, hvor kameraet ikke helt fanger virkeligheden, som du ser den. Her kan nævnte ’lens flare’, pixeleret/grynet billede eller at din video blinker. Lens flare bliver hyppigt brugt i Hollywood – se blot en J. J. Abrams film – og er når lyset rammer linsen helt ’rigtigt’, hvorved noget af lyset bliver fanget i linsen og reflekteres rundt. Det fanger kamerasensoren, og det fremkommer som lyse striber eller ringe på den video, du optager:

Amolven, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

Grynede billeder opstår, når kameraet forsøger at kompensere overfor for lidt lys. Kamerasensoren er lysfølsom, og det er det reflekterede lys, som den opfanger og omsætter til billeder. Det er også derfor, ovenstående fænomen opstår. Kameraet ser verden på en helt anden måde end mennesker, og derved fanger det ting, vi ikke kan se – som ved lens flare – og nogle gange har det svært ved at fange noget, som vores øjne nemt kan se – som personer i et lysdæmpet rum.

En idé til ikke at få grynede billeder kunne være at tilføje mere lys til det, du vil filme. Derved vil kamerasensoren have nemmere ved at opfange den situation, du prøver at fange på film. Men så kan der opstå et andet problem, din video flimrer og blinker og er ikke mere værd end den grynede version. Men hvorfor sker det? Hvorfor flimrer min optagelse? 

Sinuskurven

For at forstå flimmeret, er der nogle ting, vi først skal have styr på. Først og fremmest har vi grundlæggende to former for strøm, der bruges i hjemmet: Jævn- og vekselstrøm. Vekselstrøm er den strøm, der kommer ud af din stikkontakt og i EU bruger vi i 230 volt (spændingen) ved 50 Hz. Det er Hz, Hertz, der er vigtig her, da det beskriver den dobbeltsvingning strømmen ’pulsere’ med, fra 0 volt til +230 volt tilbage 0 volt til -230 volt til 0 volt igen. I EU sker denne svingning 50 gange per sekund, også kaldet 50 Hz:

Kurve 1 hz

Hertz er opkaldt efter den tysk fysiker Heinrich Rudolf Hertz og er defineres antal dobbelt svingninger i sekundet, dvs. 1 Hz = 1/s og 50 Hz = 50/s. 

Grafik over stigende Hz
Superborsuk, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

På 1 sekund svinger strømmen 50 gange og giver os dermed det, der vil svare til 230 volt jævnstrøm. Det skal dog bemærkes, at jævnstrøm og vekselstrøm ikke kan bruges uden at blive konverteret, f.eks. din telefon- eller computeroplader. 

Strømmen svinger ud fra sinuskurven, som er et matematisk fænomen, som udspringer fra enhedscirklen med en radius på 1:

Enhedscirkel, r = 1

Alle punkter på cirklen har samme afstand til centrum, og koordinaterne til alle punkter kan udregnes ud fra en linje fra centrum og vinklen (v) på x-aksen:

Det giver os koordinatet: cosinus(v), sinus(v) – ofte blot cos(v), sin(v) –, hvor begge tal er inden for 1 til -1. Sinus forholder sig til koordinater på y-aksen og cosinus forholder sig til koordinater på x-aksen.

Hertz er en svingning ud fra sinuskurven, der fremkommer ved at man måler svingningerne som en funktion over tid, dvs. at strømstyrken måles på y-aksen, og tid måles på x-aksen:

230v sinuskurve

Når kurven rammer både +230 v og -230 v er der fuld strøm, hvilket sker 2 x 50 gange pr sekund ved 50Hz – hver 0,01 sekund er der enten +230v eller -230v. Minusset fortæller os, at strømmen går i den anden retning, deraf navnet vekselstrøm.

Kamera og Hz

Der er to ting, der har indflydelse på FPS og Shutter speed. Du har sikkert set på din telefon eller kamera, at den kan optage i frames per second (fps) og det er oftest 24, 25, 30, 50 eller 60 fps, man kan vælge. Derudover er der Shutter speed, der bestemmer, hvor længe dit kamera opsamler data pr. billede og angives i 1/x sekunder, f.eks. 1/25s, 1/30s, 1/50s eller 1/60s. Den første er noget med antal billeder i sekundet, hvilket jo næsten kan oversættes til svingninger i sekundet. Den sidste ligner jo næsten Hz og giver dig en fleksibilitet i forhold til, at det ofte er vigtigt at optage i samme format, inden det kan redigeres sammen, da det kan give hakkende billeder ved skift mellem formater.

Du skal som udgangspunkt kun forholde dig til en af de to, om enten FPS eller Shutter speed har samme værdi eller er lige delelig med Hz. I EU (og mange andre steder) har vi 50 Hz og i USA har man 60 Hz. Derved vil 50 Hz lyskilde og 50 fps optagelse se sådan ud:

Hvor optagelse i princippet kan starte samme sted, da du vil indsamle en hel dobbeltsvingning med sensoren, så man skal ikke tage hensyn til, hvor man starter på kurven:

Som det kan ses på ovenstående illustration, får man en hel dobbeltsvingning med ved de fire starttidspunkter. F.eks. ved start “2” ses det, at optagelsen starter efter +230v-punktet og lige før 0v, men sensoren stopper for indsamling af data/optagelsen et sted på grafen. Dette vil gælde for alle startpunkter for ovenstående eksempel: 

Som det ses, starter hvert billede samme sted og får dermed samme dobbeltsvingning, og dermed opfanger kamerasensoren den samme mængde lys for hvert billede.

Derimod vil der opleves blink og flimren, når man optager med en lyskilde på 50 Hz og en billedhastighed på 60 fps (samme som videoen i starten):

60fps 50hz lyskilde

Her optager kamerasensoren en dobbeltsvingning + “en smule mere”, hvilket resulterer i, at lysmængden, kamerasensoren indsamler pr. billede ændrer sig fra billede til billede. Det vil resultere i, at den optagede video blinker og flimrer. 

Du kan kompensere for dette med Shutter speed, hvor du fortæller kamerasensoren, at den skal indsamle (billed)data i en bestemt tid for hvert billede, der optages:

FPS vs shutterspeed

Her indsamler kamerasensoren kun data i den mørke boks, hvilket betyder, at sensoren indsamler en ens mængde lys pr. billede, og derfor vil optagelsen ikke flimre eller blinke. Det er fordi det er den indsamlede lysmængde, der er afgørende for lysintensiteten, så blink og flimren er et udtryk for skiftende lysmængde.

De fleste lamper får strøm direkte fra vekselstrøm – og især lysstofrør og sparepærer – og her skal du være opmærksom, når du tager dit kamera frem. Med LED og glødepære vil du ofte ikke opleve helt samme problem, som de førnævnte, da disse i grove træk lyser mere eller mindre konstant. Hvis du er i tvivl, er der lavet denne beregner, der kan hjælpe dig: https://www.red.com/flicker-free-video 

Og husk: Sollys er konstant, så her skal du slet ikke bekymre dig.

Vil du lære flere tricks, når du laver film, så kig her: https://www.youtube.com/watch?v=BsRVn9H4KT8 https://www.youtube.com/watch?v=0kAuDuV9K9U 

Start debatten med en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *