Mennesket som basis for enheder er historisk set meget udbredt – det var jo lige ved hånden. Der findes utallige eksempler af disse enheder, såsom hænder, fødder, underarme (alen) og bredden af en finger (tommer). Historisk set foretrak egypterne alen, hvorimod grækerne og romerne primært brugte fødder. Der har dog altid været stor variation på enhederne, som besværliggjorde handlen mellem lande og sågar landsdele. Således kunne man på tværs af Europa i 1800-tallet støde på et væld af forskellige fødder – en dansk fod på 0,314 m, en hamborgsk fod på 0,287 m, en badensk fod på 0,300 m eller en portugisisk fod på 0,329 m (for flere fødder se her. Har danskere mon større fødder end tyskere?
De antropiske enheder er baseret på skalaer ud fra mennesket, og forskellige lande har haft forskellige interesser (læs personer) for, hvem der skulle være målestok for enhederne. Det har resulteret i stor variation fra land til land. I Sverige var den svenske fod eksempelvis baseret på ½ alen (længden af underarm, bestemt af Kong Carl IX i 1665). Men her har vi yderligere komplikationer, da man i 1737 lavede en forordning om, at de svenske enheder skulle gå fra at være 12-fraktionsbaseret til at være decimalbaseret, hvilke vil sige, at man gik fra at dele i 12 til 10 (som i det metriske system):
Start debatten med en kommentar