Tryk på “Enter” for at springe til indhold
[cookie_statcounter]

Den dansk-tyske grænse 1920: Et demokratisk valg

Efter første verdenskrigs afslutning blev det ved fredsforhandlingerne i Versailles aftalt, at grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle til afstemning. Men hvor skulle den nye grænse gå?

Illustration af vælgertilslutningen ved valget i 1920: DK (Rød); DE (Gul). Baseret løst på kort af Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev (https://historiekanon.dk/hoejdepunkter/genforeningen/). Illustration: Michael Hjort

Det 29. juni 1919: Vi er i Versailles, Frankrig, og fredsaftalen er netop indgået (under protest af Tyskland) efter første verdenskrigs afslutning i november 1918. Den amerikanske præsident Woodrow Wilson (1856-1920) havde fremlagt 14 punkter til det, som han anså for at være muligheden for en vedvarende fred. Et af de vigtigste aspekter var et overordnet princip om den nationale selvbestemmelsesret, hvilket banede vejen for afstemningen:

"Folkets grænse eller nationalitet kan enten bestemmes efter objektive kriterier som fx sprog, traditioner, kultur, historie og religion, eller efter et subjektivt kriterium, altså hvilken nation den enkelte indbygger ønsker at tilhøre. Det sidste betyder, at der skal afholdes en folkeafstemning, der afgør, hvor grænsen skal gå."
Rigsarkivets undervisningsteam
2020, s. 5

En af afstemningerne kommer til at omhandle området Slesvig (inddelt i tre zoner, nordlige, mellemste og sydlige) og altså ikke ned til pre-1864 grænsen (Holsten og Lauenborg). Danmark var allerede før krigens afslutning klar med krav om folkeafstemning, da medlem af den tyske Rigsdag H.P. Hanssen sendte et kodet postkort til København og rejste, i den tyske Rigsdag i oktober 1918, krav om en folkeafstemning i Slesvig.

Zone-inddelingen

En af de store problematikker med hensyn til en afstemning er, hvor grænsen skulle gå og hvordan ”Folkets grænse” bedst blev fulgt. H.P. Hanssen og vælgerforeningen i Aabenraa vedtog i november 1918 Aabenraa-resolutionen, hvor i man ønskede at se Nordslesvig som en helhed og som udgangspunkt for grænseafstemningen – ud fra den såkaldte Clausen-linje.

Clausen-linjen

Den danske historiker H.V. Clausen udgave en artikel i 1901 i ’Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Histori’, hvor han ud fra detaljerede lister, som han havde udarbejdet om Sønderjylland/Slesvig kortlagde, hvor mod syd det danske sprog og nationalfølelse gik. Disse ”… detaljerede lister over de sønderjyske landmænd og deres hjemmesprog og nationalfølelse, jordejendom og meget mere” (Rigsarkivets undervisningsteam, 2020, s. 21) lagde grundlaget for en model for linjeføringen, der med stor sandsynlighed angav, hvor grænsen mellem overvejende dansksindede og tysksindede gik – senere kendt som Clausen-linjen. Selvom Clausens linjeføring byggede på en model der inkorporerede mange forskelligartede elementer, så færdiggjorde han ikke linje ud fra et politisk aspekt:

”Linjen gik syd om Tønder, men H.V. Clausen undlod at tegne delingslinjen helt færdig, idet han lod den stoppe ved Frøslev 7 km nordvest for Flensborg. Han havde antagelig opgivet Flensborg som dansk by, men ville ikke provokere de nationale danske kredse (eller preussiske myndigheder), der ikke var nået til samme erkendelse.”

Uenighed omkring grænseføringen

Som nævnt forventede Clausen ikke, at der var enighed omkring inddelingerne, da eksempelvis Flensborg-bevægelsen ønskede, at Flensborg skulle blive dansk uagtet et afstemningsresultat. Derudover var der Dannevirkebevægelsen, der ønskede, at grænse skulle gå syd for byen Slesvig (langs det gammel Dannevirke). Dannevirkebevægelse så dette som et historisk anlæggende og ikke et spørgsmål om folkets selvbestemmelse. Dette kan skyldes, at det var højst usandsynligt, at der var flertal i Sydslesvig for en grænseføring, der ville gøre hele Slesvig dansk. Det endte med, at man inddelte afstemningen i tre zoner, hvor den sydlige 3. zone ikke var foreslået af den danske regering og ikke endte med at blive gennemført:

Fredskonferencen i Versailles … var tilrettelagt sådan, at både officielle og uofficielle deputationer kunne modtages. Dette udnyttede en privat dansk gruppe kaldet Dannevirkebevægelsen, der ønskede, at den kommende grænse skulle løbe langs Dannevirke… Med aktiv støtte fra fransk diplomati, der ønskede at svække Tyskland så meget som muligt … blev [bevægelsen] behandlet på lige fod med det officielle Danmarks henvendelse.

De franske embedsmænd, der forestod det praktiske arbejde på fredskonferencen, fik arrangeret det sådan, at fredsforslaget af maj 1919 ikke bare foreslog samlet afstemning i Nordslesvig (1. zone) og en separat, distriktsvis afstemning i Mellemslesvig (2. zone), men yderligere en separat distriktsvis afstemning i en 3. zone… Det sidste gik langt ud over, hvad man fra officiel dansk side havde stillet forslag om… Regeringen og Venstre enedes så om en stilfærdigt formuleret erklæring, der tilkendegav, at en afstemning i en 3. zone ikke var i Danmarks interesse og ikke var efter det officielle Danmarks ønske. Efter pres fra den britiske premierminister Lloyd George… gled bestemmelsen om en 3. zone ud af den endelige fredstraktat.
(Jørgen Fink, 2019)

Vi endte med to afstemninger om den dansk-tysk grænseføring ud fra Clausen-linjen – hvor Flensborg var i 2. zone –, der blev afholdt over 2 dage hhv. 10. februar 1920 (1. zone) og 14. marts 1920 (2. zone – den sydlige zone).

Afstemningerne

Afstemning 1920

1. Zone (111.191 stemmeberettigede, stemmeprocent på 91,5)

i %

2. Zone (70.854 stemmeberettigede, stemmeprocent på 91)

i %

For Danmark

75.431

74,9

12.800

19,8

For Tyskland

25.329

25,1

51.724

80,0

Kilder: https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/afstemningen-10-februar-1920
https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/afstemningen-14-marts-1920

Som det ses på kortet øverst i artiklen og i ovenstående tabel, så ser Clausens model for grænseføring ud til at holde stik med overvældende flertal på begge sider af grænsen. Det ser derfor umiddelbart ud til, at hans model og de bagvedliggende antagelser og datapunkter har været gode indikatorer for, hvor grænsen kunne gå. Der var dog enkelte undtagelser, såsom Tønder og Aabenraa med hhv. 23 % og 45 % for Danmark:

Der var forskel på stemmemetoderne i de to zoner, i 1. zone blev resultatet set samlet og i 2. zone blev det bestemt distriktsvis. Derudover så viste Flensborg sig at hælde mere til tyskside (med 75 %) end Flensborgbevægelsen måske havde regnet med.
Danmarkshistorie.dk har lavet en lille video om afstemningen i Flensborg (der er engelske undertekster):

Vi kan lege med tanken om at 1. zone var blevet afgjort på samme måde, som 2. zone – distriktsvis. Det danske rigsarkiv har et kort der blev lavet i 1920 af det daværende ‘Det midlertidige Ministerium for sønderjydske Anliggender’, der viser afstemnings resultaterne af de enkelte distrikter. Der er ingen distrikter syd for grænsen der havde dansktilslutning, men som nævnt endte byerne Tønder og Aabenraa med at stemme for tysktilslutning:

Kilde: https://genforeningen2020.dk/historien/afstemningerne-10-februar-og-14-marts-og-resultatet/

Hvilket ville resultere i følgende grænse:

Afsteming 1920 grænse med enklaver

Såfremt man ønsker at undgå enklaver, så giver denne grænsestrækning minimum to problemer, da Sønderborg og Aabenraa omgivet af områder der stemte overvejende dansk. Lidt den samme idé havde Johannes Tiedje, der foreslog en ny linjeføring efter den første afstemning (1. zone), der bl.a gik nord for Højer og nord for Tønder:

“Tiedje-bæltet var ... sammensat således, at kun hjørnet ved Tønder havde reelt tysk flertal: 1.426 danske stemmer mod 3.690 tyske, i resten af tiedje-bæltet var der inklusiv Tinglev sogn, et dansk flertal 4.131 danske stemmer mod 3.104 tyske. Dvs. at den tyske overvægt i Tønder-hjørnet var brugt til at majorisere de øvrige sogne med dansk flertal (dog undtaget Tinglev). Hvad principperne angår, var der ingen forskel mellem den betragtning, der lå henholdsvis bag Clausen-linjen og Tiedje-linjen; i det første tilfælde var der ved en en-bloc-ordning sket en udligning i dansk favør, i den anden på samme grundlag til tysk fordel.”

En folkeafstemning giver mange spørgsmål og megen debat. Hvordan man inddeler man områderne i distrikter? Skal større områder stemme samlet eller på distriktsniveau? Hvad vil et flertal egentlig sige? Derudover så var det muligt for fraflyttede folk at komme tilbage til deres områder for at stemme, da “… alle personer over 20 år, født i afstemningsområdet eller bosat der siden 1. januar 1900”, (Grænseforeningen) havde stemmeret. Alle disse aspekter gør en valghandling til en kompliceret ting, eksempelvis så benytter man den såkaldte ‘winner-takes-all’ metode, når der stemmes ved det engelske parlamentsvalg. Den metode betyder at hvert valgdistrikts er lig med et mandatet i parlamentet, dvs. at valget faktisk består af mange små valg, der ikke umiddelbart har indflydelse på hinanden. Det har den fordel at hvert distrikt får en meget direkte forbindelse til parlamentet, men det har også konsekvens at et valgresultatet muligvis ikke vil være særligt repræsentativt når man zoomer ud på landsbasis. For eksempelvis så vandt de konservative ved seneste valg i 2019 en storsejr, såfremt vi kun kigger på mandater. De gik frem med 14,8% flere mandater, men fik kun 1,2 % flere stemmer end ved sidste valg. Derimod så mistede Labour 22,5% af deres pladser (mandater) i parlamentet, men mistede ‘kun’ 7,8% af stemmerne siden sidste valg. Denne forskel er muligvis sket, på grund af at Labour har tabt en del tætte valg og de konservative har vundet dem. Hvis du vil vide mere om interessante aspekter af valg(systemer), så vil vi anbefale at man undersøger begrebet Gerrymandering. Gerrymandering har navn efter en daværende guvernør (Gerry) og en meget omdiskuteret grænsetrækning der ligner en salamander?

Påskekrisen

Selvom grænseinddelingen var sket på basis af to aspekter – Clausen-linjen, der resulterede i zoneinddelingen, og en efterfølgende demokratisk afstemning – så udløste resultatet en demokratisk krise i Danmark. Flensborgbevægelsen, politikere fra Det Konservative Folkeparti og Venstre, visse erhvervsfolk og selveste kong Christian d. X. pressede på at for at få Flensborg til at blive dansk eller som minimum, at ”Landet bør i 10—15 Aar stilles under international Overhøjhed med Selvstyre og økonomisk Fællesskab med Danmark. Derefter holdes en ny Afstemning”(Den Store Krig 1914-1918). Den siddende Radikale regering med statsminister Zahle ønskede at følge afstemningen og ”Folkes grænse”, hvilket til sidst resulterede i, at kongen afsatte – og dermed væltede – den siddende regering:

”… de ønskede at gennemtvinge en sydligere grænse og dermed få en større del af Sønderjylland tilbage ved Genforeningen. Medvirkende til modstanden var ikke kun nationalisme, men også generel utilfredshed med den radikale økonomiske politik. Den radikale regering ønskede ikke at tilsidesætte folkeafstemningens resultat, hvorefter den i påskeferien (den 29. marts 1920) blev afsat af Christian 10. Kongens indblanding skabte voldsomme dønninger i radikale og socialdemokratiske kredse, i fagbevægelsen samt i dele af pressen og befolkningen.”

Som Jens Gunni Busck skriver, så mente Christian d. X, at han havde ”… et arvekrav på hele Slesvig og sympatiserede med det udbredte krav om at ’få Flensborg hjem’ (Danmarkshistorien.dk). og han valgte derfor at afsætte regering ved det, man kan kalde et statskup – da han ikke havde demokratiske beføjelser til det. Krisen sluttede med udskrivelse af folketingsvalg den 26. april 1920 og en efterfølgende Venstre-ledet regering.

Så selvom Clausen-linjen bestod sin test ved en demokratisk afstemning, så var der mange strømning og indblandinger, der forsøgte at ændre på resultatet:

”Den danske Flensborg-bevægelse forsøgte herefter at motivere en internationalisering af 2. zone, mens den tyske regering foreslog en grænse efter ”Tiedje-linjen” nord om Højer, Tønder, Ravsted og Rinkenæs. Efter nogen indbyrdes diskussion fastlagde den internationale kommission herefter grænsen med udgangspunkt i Clausen-linjen.”

Vi endte med, at grænsen blev lagt fast og i juni 2020 er det 100 år siden, at en af de mest demokratiske grænser blev trukket.

Læs mere om emnet:

Genforeningen

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/

https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/03/Maxibog_Genforeningen_Rigsarkivet.pdf

https://genforeningen2020.dk/historien/afstemningerne-10-februar-og-14-marts-og-resultatet/

https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/afstemningen-10-februar-1920

https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/paaskekrisen-regeringskrise-i-1920

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsvalget-april-1920/

https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/clausen-linjen

https://en.wikipedia.org/wiki/Woodrow_Wilson

https://en.wikipedia.org/wiki/Fourteen_Points

Genforeningen 1920 – kildepakke

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgtema-verdenskrigen-og-paaskekrisen-1915-1920/

https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/paaskekrisen-regeringskrise-i-1920

https://genforeningen2020.dk/historien/paaskekrisen/

http://www.danskmindretal.dk/historie/pa-graensen-af-graenser/folkeafstemningen-og-graensen-af-1920/

18. marts 1920. Valgresultat diskuteres i København.

 

https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/1919-versaillestraktaten-af-28-juni

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforening-eller-slesvig-delt-graensedragning-og-afstemningskamp-i-mellemslesvig-i-1920/

https://genforeningen2020.dk/historien/hvor-skal-graensen-gaa-og-hvor-maa-der-stemmes/

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aabenraa-resolutionen-17-november-1918/

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/70/S%C3%B8nderjylland.png

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/70/S%C3%B8nderjylland.png

 

Start debatten med en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *