Tryk på “Enter” for at springe til indhold
-

Leder: November 2020

The mathematicians won the war! Indledningsreplik i filmen ”A Beautiful Mind” fra 2001

Hverken nu eller i mange år frem i tiden vil talteori blive anvendt til militære formål. Godfrey Harold Hardy (engelsk matematiker, 1877-1947).

Så er tredje udgave af MatOnline tilgængelig, og vi inviterer endnu en gang læserne ind i matematikkens univers med et særligt fokus på matematikkens betydning for vores kultur, historie og samfund. Vi præsenter i denne udgave bl.a. filmfestivalen, hvor projektet MatKult inviterer 8.-10. klasser fra Region Sjælland, Region Syddanmark og Schleswig-Holstein til at producere en film på 5-15 minutter om temaet: Hvor kan geometri gøre dig klogere i din hverdag? Filmene bliver bedømt på deres evne til at formidle matematik fra hverdagen og originalitet. Selvom det kun er omkring 125 år siden, at der for første gang offentlig blev fremvist film, er film i dag et udbredt og velkendt medie. Filmediet kan anvendes til i bogstavelig forstand at synliggøre, at MatKult projektet inviterer til aktiviteter, hvor man oplever, at matematik har spillet og spiller en helt afgørende rolle for vores samfund, kultur og historie. Filmfestivalen inviterer til at anvende filmediet til at dele oplevelser om anvendelse af matematik i dagligdagen. Vi vil også med filmfestivalen henlede opmærksomheden på, at der findes en række fremragende spillefilm om matematik og matematikere, der både kan anvendes i undervisningen og som familiehygge med popcorn og matematiksnak. Vil man have hjælp til at finde spillefilm om matematik og matematikere, så er der en artikel i denne udgave af MatOnline, som kan hjælpe.

Denne leder indledes med indledningsreplikken i filmen ”A Beautiful Mind” fra 2001. Filmen handler om den amerikanske matematiker John Forbes Nash (1928-2015), hvis banebrydende arbejde indenfor de matematiske discipliner spilteori, differentialgeometri og partielle differentialligninger har givet indsigt i nogle af de faktorer, der styrer begivenhederne i komplekse systemer i hverdagslivet. Hans teorier bruges i dag inden for økonomi, datalogi, evolutionær biologi, kunstig intelligens, politik og militær teori. Filmen beskriver Nashs liv og ikke mindst hans skizofreni, og hvordan han må igennem en smertefuld og rystende selvopdagelse med paranoide og desillusionerede episoder og fem indlæggelser. Nash var et enestående matematisk geni, der i sine unge og bedste år bidrog med videnskabelige løsninger på væsentlige matematiske problemstillinger, men som aldrig selv formåede at gennemskue sin egen gådefulde hjerne.  I 1994 modtog Nash Nobelprisen i økonomi sammen med Reinhard Selten (tysk matematiker og økonomi) og John Harsanyi (ungarsk-amerikansk økonom) for deres banebrydende analyse af ligevægte inden for spilteori. Historien om Nash viser, at matematik skabes af mennesker, og at selv avanceret matematik kan give indsigt i, har betydning for og bidrager til udvikling af mange forskellige discipliner, som fx økonomi, politik og biologi.   

Indledningsreplikken i ”A Beautiful Mind” om matematikerne, der vandt krigen, referer til betydningen af det arbejde en gruppe matematikere under kodenavnet Ultra udførte for De Allierede (USA, Storbritannien og Sovjetunionen) under Anden Verdenskrig med at afkode Aksemagternes (Tyskland, Italien og Japan) militære meddelelser, specielt de kodede, eller som det også kaldes krypterede, meddelelser, som blev udvekslet ved hhjælp af den tyske Enigma maskine. Ultra gruppen arbejdede på landstedet Bletchley Park udenfor London, og blandt dens medlemmer var udover skakmestre og krydsordseksperter flere af tidens førende matematikere, hvoraf mange arbejdede inden for den matematiske disciplin talteori. De efterretninger, som blev indsamlet af Ultra, tilskrives æren for at have givet De Allierede uvurderlig hjælp og forkortet 2. Verdenskrig med op til to år, omend Ultras præcise betydning fortsat studeres og diskuteres af historikere. Der er imidlertid ingen tvivl om, at Ultras evne til bryde koder havde afgørende betydning for Slaget ved El-Alamain i 1942, hvor den britiske 8. Arme besejrede det tyske Afrikakorps, for De Allieredes landgang i Normandiet i 1944, samt ikke mindst i forbindelse med ubådskrigen i Atlanterhavet, hvor Ultra fra midten af 1943 var i stand til at bryde den tyske krigsmarines kodede radiomeldinger.

Blandt matematikerne i Ultra var Alan Turing (1912-1954), der skulle blive en af det 20. århundredes største videnskabsmænd. Turing formulerede i 1936 en abstrakt model for en maskine, kaldet en Turingmaskine, der automatisk kan udføre en beregningsprocedure. Både under og efter Anden Verdenskrig fulgte Turing arbejdet med at bygge de første computere, samtidig med at han udviklede en konkret test til at afgøre, om en computer kan tilskrives intelligens. Man kalder testen Turingtesten, men Turing selv kaldte den The Imitation Game i en artikel fra 1950. The Imitation Game er også titlen på den anmelderroste film fra 2014 baseret på Andrew Hodges fremragende biografi om Turing ”Alan Turing – the enigma”. Turing var en af ophavsmændene til computeren, han arbejdede med at afkode krypterede signaler, og han undersøgte mulighederne for kunstig intelligens. Mange af de fundamentale ideer, som nutidens allestedsnærværende informationsteknologi bygger på kan således føres tilbage til Turing, hvad man næppe skænker en tanke, når man sidder foran skærmen.

Matematikerne vandt ikke bare krigen, de forandrede vores kultur og samfund, og der er derfor mange gode grunde til at finde en af den mange fremragende film om matematikere og matematik frem.

Start debatten med en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *